Artikle Image

Hvad er søgnehelligdage..?

Og hvordan med betalingen?

Søgnehelligdage – ikke at forveksle med søn- og helligdage(!) – er et lidt tåget begreb i manges bevidsthed. Og her taler vi både om medarbejdere og arbejdsgivere.

Søgnehelligdage omtales ofte ved deres forkortelse: SH-dage.

 

Nedenfor gennemgår hvilke dage, der er søgnehelligdage (og hvornår), og hvad det har af betydning for medarbejderne. Vi ser lidt på den såkaldte ”søgnehelligdags opsparing”, og kommer med et eksempel på hvordan en aftale kan se ud.

 

Hvilke dage taler vi om?

 

”Søgnedag” betyder ”hverdag” på almindeligt dansk, så en søgnehelligdag er en helligdag, der falder på en hverdag.

 

Altid søgnehelligdage

 

Det drejer sig altid om følgende dage:

 

  • Skærtorsdag 
  • Langfredag
  • Påskedag (mandag)
  • Pinsedag (mandag)
  • Himmelfartsdag (torsdag)
  • Store Bededag (fredag)

 

Sommetider søgnehelligdage

 

De øvrige dage, der kan være søgnehelligdag er:

 

  • 1 Juledag 25. december
  • 2 Juledag 26. december
  • Nytårsdag 1. januar

 

Disse dage falder på forskellige ugedage, og når de falder på hverdage er de også søgnehelligdage.

 

Aldrig søgnehelligdage (næsten)

 

  • 1. maj,
  • Grundlovsdag (5. juni),
  • Juleaftensdag (24. december), 
  • Nytårsaftensdag (31. december), er ikke helligdage

 

 

 

For tiden er Grundlovsdag lukkedag for butikker, men det er ikke en helligdag. (Bemærk, at 1. maj kan falde på Store Bededag. Her er det dog stadig bededagen, der er hellig, ikke 1. maj).

 

Problemet, når virksomheden holder lukket

 

Når virksomheden holder lukket på et tidspunkt hvor medarbejderen ellers skulle have været på arbejde, er der pludselig koks i timeregnskabet.

 

Fastlønnede

 

For den månedslønnede medarbejder er det helt fint – vedkommende skal arbejde færre timer, men skal stadig have fuld månedsløn!  Vi bliver ind i mellem kontaktet af arbejdsgivere, der har problemer, fordi deres medarbejdere nægter at arbejde de manglende timer af på et andet tidspunkt! Og der må vi sige, at vi kan godt forstå medarbejderne. For søgnehelligdagene er en nemlig en form for ekstra "fridag", betalt af arbejdsgiveren. Man har ikke lov til at reducere lønnen, eller kræve, at medarbejderne arbejder over på et andet tidspunkt.

 

Timelønnede

 

Her er problemet modsat i mange tilfælde: Medarbejderen mangler timerne i timeregnskabet, og når lønnen skal afregnes, er der pludselig færre penge til udbetaling. Det plejer at være særligt slemt i forbindelse med påsken, hvor der ofte mangler løn for 3 dage.

Medarbejderen kan ikke kræve erstatning eller betaling for de manglende timer. Heller ikke, hvis de er ansatte med et fast ugentligt timetal. Som arbejdsgiver har du ret til at trække i lønnen for den manglende arbejdstid.

 

SH-Opsparingen

 

Det er her SH-opsparingen kommer ind i billedet. Og det drejer sig kun om timelønnede medarbejdere.

 

For at skabe lidt større tryghed og forudseelighed i medarbejdernes økonomi, laver mange virksomheder en ordning med en såkaldt søgnehelligdags-opsparing. Hver måned sættes der penge ind på kontoen (der jo blot behøver at være et regneark i bogholderiet), og når medarbejderen så mister timer på grund af en søgnehelligdag, udbetales der penge fra ordningen, svarende til de tabte timer.

 

Hvis man indsætter cirka 4 % af lønnen på ”SH-kontoen”, går det nogenlunde lige op med den løn, der skal udbetales på SH-dagene. Der er cirka 225 – 227 arbejdsdage på et normalt arbejdsår, og heraf er mindst 6 og højst 9 dage SH-dage, svarende til knap 4 % af arbejdstiden.

Der vil altid være en smule over- eller underskud på kontoen, og de fleste virksomheder plejer at nulstille kontoen på et tidspunkt, for eksempel i januar. I forbindelse med januarlønnen får medarbejderen et eventuelt overskud udbetalt, eller bliver trukket for et underskud.

Ordningen er ikke lovpligtig, så med mindre det er aftalt i en overenskomst, er det frivilligt om man vil aftale en opsparingsordning på den enkelte arbejdsplads.

 

Problemet, når man arbejder

 

Men det modsatte problem findes naturligvis også. Noget arbejde skal gøres hver fredag, også selv om det er St. Bededag eller Langfredag, så medarbejderen skal på arbejde, selv om alle andre holder fri. Hvad gør man så?

Hvis man har en overenskomst på virksomheden er det nemt. Så slår man bare op i den og ser hvad prisen er. Hvis ikke man har en overenskomst, så laver man en aftale med medarbejderen om , hvad det skal koste.

Bemærk, at også fast månedslønnede, med faste arbejdstider, har pligt til at arbejde på disse dage, i det omfang at virksomheden altid udfører arbejde - uanset om hverdagen er helligdag. Så hvis folk skal møde på arbejde, så må man aftale hvad det skal koste.

Så det normale er, at aftale en overarbejdsbetaling (som kan være 1:1, eller afspadsering på en anden dag). Også her gælder det, at der ikke er nogen lovpligtigt ordning – man er nødt til at lave en aftale med medarbejderen.

 

Få ubegrænset korrekt rådgivning

Står du i en lignende situation, så kontakt os på 7171 2200 eller via mail support@ansatte.dk
Medlemskab starter fra 263,-/mdr. Timepris 1.200,-

 

 

 

Bliv medlem

Seneste artikler

Følg os på
  • Facebook Icon
  • LinkedIn Icon
  • Youtube Icon
Kendt fra og citeret i bl.a.:
Ansatte ApS CVR DK 29135789 © I Alle priser er ekskl. moms I Nyvej 9, 4261 Dalmose