Hvad betyder EU whistleblowerdirektivet for din virksomhed?
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/1937 vedtog den 23. oktober 2019 beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten - whistleblowerdirektivet
Den 24. juni 2021 vedtog folketinget lov om beskyttelse af whistleblowere.
Ved implementering af whistleblowerloven forpligtes en bred kreds af virksomheder til at skulle etablere en whistleblowerordning samt beskytte ansatte, som indberetter herunder.
Skal vores virksomhed have en whistleblowerordning?
Danske virksomheder med flere end 250 ansatte, samt alle offentlige myndigheder skal senest den 17. december 2021 have etableret en whistleblowerordning. Danske virksomheder som har mellem 50-249 ansatte, skal senest den 17. december 2023 have etableret whistleblowerordningen.
Ved opgørelse af antal ansatte medregnes alle uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for arbejde i virksomheden, herunder fuldtids- og deltidsansatte samt ansatte med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Vikarer medregnes kun til virksomhedens ansatte, såfremt vedkommende er direkte ansat heri. Det vil sige at hvis vikaren er ansat igennem et vikarbureau, medregnes vikaren vikarbureauets ansatte og ikke virksomhedens. Den nemmeste måde at få det korrekte antal ansatte på er ved at slå virksomheden op på CVR-registret og under punktet Antal Ansatte se om virksomheden i de fire senest forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 ansatte eller derover. Er dette tilfældet er der lovkrav om etablering af en whistleblowerordning.
Lever virksomheden ikke op til lovkravene, kan de risikere bøder og i yderste konsekvens blive straffet efter straffeloven. Der er endnu ikke oplyst konkrete tal for størrelse af eventuel bøder, men lignende lov blev tilbage i 2019 indført i Australien, hvor bødestraffen for ikke implementering af whistleblowerordning ligger på $12,600 (knap 97.000 kr. i skrivende stund).