Miniguide: Det skal du være opmærksom på ved første ansættelse
Din virksomhed er kommet så langt, at du nu kan ansætte din første medarbejder. Tillykke! Men inden du indrykker en jobannonce, er der en række ting, du bør overveje. For en medarbejder koster mere, end man lige skulle tro. Læs videre og bliv klogere på, hvordan du bør forholde dig, når du bliver arbejdsgiver for første gang.
Der kan være mange udgifter forbundet med ansættelsen af den første medarbejder. Alene det at etablere en arbejdsplads med telefon, pc, tastatur, mus, bord, stol, lampe… osv. – og bare det at skulle indrette lokaler, så et “fremmede” menneske kan være på stedet – er ofte en bekostelig affære.
Udover lønnen er der en række udgifter, som enten er lovbestemte, eller som man under alle omstændigheder er nødt til at budgettere med, når man ansætter sin første medarbejder – for eksempel feriepenge og atp. Det gælder i øvrigt også ved ”ansættelse” af sig selv i egen virksomhed (alt efter virksomhedsform).
Derudover er der også en række udgifter, til f.eks. sygeforsikringer, som man som virksomhedsejer alvorligt bør overveje.
Nedenstående gennemgang er vejledende – Hvorved satserne år efter år ændrer sig, nye afgifter bliver pålagt og gamle forsvinder. Så selv om du følger nedenstående gennemgang nøje kan vi (desværre) ikke garantere, at beløbet bliver fuldstændigt identisk med det, du faktisk vil blive afkrævet.
Særlige former for ansættelse er ikke dækket af nedenstående. Det gælder f.eks. ansatte i fleksjob, elever og andre med løntilskud.
På Ansatte.dk kan du oprette og gemme virksomhedens juridisk korrekte ansættelseskontrakter, advarsler, opsigelser og dermed sikre alt omkring ansættelsesret for din nye medarbejder til priser hvor alle virksomheder kan være med.
Ansatte.dk overholder GDPR, heraf f.eks opbevaring, sikkerhed og slettepolitikker for både dokumenter og medarbejdere, hvilket løbende automatisk slettes herefter.
Oversigt over dine udgifter
Løn
Lønnen skal aftales mellem dig og din medarbejder. I kan som udgangspunkt aftale, lige hvad I har lyst til, da der ikke findes noget der hedder mindsteløn i Danmark, selv om mange tror det. Kun i særlige tilfælde er der en tvungen mindsteløn, f.eks. hvis din første ansatte er en elev, en medarbejder i fleksjob, eller du har indgået en overenskomst med en faglig organisation.
Udbetaling af løn skal registreres og er omfattet forskellige bogføringsregler, derfor anbefaler vi brugen af et lønsystem som f.eks Danløn eller brugen af vores samarbejdspartner SEROP ApS som lønadministrator, hvor alt håndtering ligger på 89,- pr. lønseddel – kontakt dem på 7023 3838.
Feriepenge
Når du starter med at betale løn til din første medarbejder skal du huske, at du på et tidspunkt også skal betale feriepenge. Enten i forbindelse med ferieafholdelse, eller når vedkommende fratræder sin stilling i virksomheden. (Bliv løbende opdateret omkring den nye ferielov på Ansatte.dk)
Timelønnede medarbejdere:
Feriepenge (12,5 % af lønnen). Feriepenge kan indbetales til Feriekonto. Det skal ske kvartalsvis og senest måneden efter udløbet af et kvartal. Ved fratræden skal tilgodehavende feriepenge indbetales senest den 10. i måneden efter, at medarbejderen stopper sin ansættelse.
Funktionærer/Månedslønnede:
Medarbejderen kan have ferie med løn. Ud over lønnen i ferien har medarbejderen også krav på mindst 1 % af årslønnen i såkaldt ferietillæg, hvilket normalt udbetales med maj månedsløn. Men du skal under alle omstændigheder budgettere med udgiften, da den optjente godtgørelse skal indbetales til Feriekonto hvis/når medarbejderen fratræder, senest den 10. i måneden efter medarbejderen stopper, så der skal være penge i virksomheden til at dække udgiften.
Lovpligtige ordninger
Dernæst kommer en række bidrag til forskellige ordninger (Oplyste priser er fra 2019):
ATP-bidrag (max. 284 kr. pr måned, for en månedslønnet med mindst 117 timer; satsen reguleres efter den ansattes timetal)
På ATP’s hjemmeside finder du satser for månedslønnede, 14 dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere. Foruden de forskellige aflønningsformer skal man også forholde sig til at ATP-bidraget ændrer sig afhængig af hvor mange timer en medarbejder har.
Da ATP afhænger af aflønningsformen og timeantal, vil det være forskelligt hvad som skal betales i ATP for hver enkelt medarbejder. Samtidig er den første medarbejder gratis, men ofte vil der være tale om at ”første” medarbejder i virksomheden er ejeren selv.
Finansieringsbidrag (dækker blandt andet udgifter til Lønmodtagernes Garantifond), 146,25 kr. i kvartalet pr fuldtidsmedarbejder
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), 716,50 kr. i kvartalet pr fuldtidsmedarbejder
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES). Prisen varierer fra branche til branche. Dyrest er politi, brandvæsen, forsvar, mens den billigste private branche er banksektoren – Find jeres AES sats her
Barsel.dk (Yder tilskud ved visse medarbejderes fravær pga. barsel og graviditet). 187,50 kr. pr kvartal pr. fuldtidsmedarbejder
Ovenstående udgifter betales via ATP, så man skal huske at tilmelde sig som arbejdsgiver hos både SKAT og ATP. Satserne for de forskellige ydelser varierer fra år til.
Lovpligtig forsikring
Arbejdsskadeforsikringen dækker ved medarbejderes tilskadekomst under arbejdets udførelse. Du skal tegne forsikringen i et privat forsikringsselskab. Prisen varierer fra selskab til selskab og er afhængig af, hvilken branche virksomheden agerer indenfor.
Andre vigtige punkter
Ansættelseskontrakt
Medarbejderen skal have en ansættelseskontrakt senest en måned efter sin første arbejdsdag. Sker det ikke, kan medarbejderen via sin fagforening kræve godtgørelse fra virksomheden, hvilket vil være en økonomisk omkostning, der nemt kunne være sparet ved online oprettelse heraf på Ansatte.dk
APV
Du skal huske at udarbejde en APV (arbejdspladsvurdering) mindst hvert tredje år eller hvis der sker store ændringer på arbejdspladsen. Opret en virksomhedsprofil på vores HR-platform, og få direkte adgang til det APV-skema, som I skal bruge. Vores APV-skemaer er målrettet forskellige brancher og virksomheder.
Disse forsikringer er gode at have
Erhvervsansvarsforsikring: (tegnes også via private forsikringsselskaber), dækker medarbejderens og ejerens eventuelle skadevoldende (erstatningsansvarlige) handlinger i arbejdstiden.
Sygedagpengeforsikring: Tegnes via Udbetaling Danmark og giver ret til refusion af sygedagpenge fra medarbejderens 2. sygedag – i modsætning til de normale 30 dage, som man ellers skal vente. Ordningen (for A/S, ApS eller IvS) koster 0,74 % af lønsummen i 2019. Læs mere om ordningen på Virk.dk – Du kan både forsikre dig som selvstændig og som privat arbejdsgiver. Husk at budgettere med udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis du bliver nødt til at benytte vikar ved længere sygeperioder – En vikar fra vores samarbejdspartner SEROP ApS koster fra 199,- pr. time kontakt dem på 7023 3838.
Forhold ved fratræden
Når medarbejderen fratræder (opsiges), skal arbejdsgiveren som regel betale, hvad der svarer til understøttelsen på de tre første ledighedsdage – (de såkaldte G-dage). Her i 2019 er prisen for en dag 871 kr., og 3 dage 2.613 kr. For at medarbejderen er berettiget til G-dage, skal denne være tilmeldt en A-kasse.
Hvad enten opsigelsen sker fra arbejdstager eller arbejdsgivers side af, anbefaler vi at den sker skriftligt – da det er virksomheden der kan stilles til ansvar for fremvisning af en gyldig opsigelse. Alt efter om medarbejderen har været ansat mere eller mindre end 12 måneder er opsigelsen omfattet forskellige retningslinjer.
Få ubegrænset korrekt rådgivning
Står du i en lignende situation, så kontakt os på 7171 2200 eller via mail support@ansatte.dk Medlemskab starter fra 263,-/mdr. Timepris 1.500,-